skyldig

culpable, at fault, guilty, owing

* * *

adj guilty;

(tilbørlig) due ( fx with due respect);

(som skyldes bort) owed;

[den skyldige] the culprit, the offender;

[det skyldige beløb] the amount owing;

[han blev hende svar skyldig] he could not think of an answer;

[han blev aldrig nogen svar skyldig] he was never at a loss for an answer;

[dømme én skyldig] find somebody guilty;

[gøre sig skyldig i] be (, render oneself) guilty of, commit;

[med skyldigt hensyn til] with due regard to;

[ikke skyldig] not guilty;

[nægte sig skyldig] deny the charge,

(i retten) plead not guilty;

[være én noget skyldig], se skylde (en noget);

[være én tak skyldig], se II. tak.